Fire enheder – ét stærkt spejderfællesskab
I Bruddal Gruppe er spejderne opdelt i fire enheder efter alder og udvikling. Hver enhed har sine egne aktiviteter, oplevelser og fællesskaber, tilpasset børn og unges alder og behov. Samtidig er alle en del af det store fællesskab i Bruddal Gruppe, hvor venskab, ansvar og oplevelser i naturen er fælles værdier på tværs af alle aldre.

Tropsspejder
Tropspejder er for dem, der går i 4. klasse op til 17 år. Aktiviteter kan bestå i at tage forskellige mærker, forberede ture og lejre, eller hjælpe gruppen med større opgaver.

Ulve
Ulveenheden er for børn i 2.–3. klasse. Som ulv lærer man færdigheder, såsom kortlæsning, knobbinding og snitning.

Bæver
Bævere er for børn i 0.-1. klasse, der vil lege, lære og opleve sammen.

Familiespejder
Her går børn fra 3-6 år til spejder sammen med familien og får fælles oplevelser i naturen.

Kontingent og betaling
At være spejder i Bruddal Gruppe er en helårsaktivitet fyldt med oplevelser, fællesskab og udvikling. Kontingentet er med til at sikre spændende aktiviteter, ture og engagerede ledere, som uge efter uge skaber gode spejderoplevelser for børn og unge.
Det årlige kontingent er: 700 kr. for spejdere
Kontingentet opkræves én gang årligt i oktober eller november.
Der kan desuden forekomme egenbetaling til enkelte ture og lejre i løbet af året. Vi bestræber os altid på at holde udgifterne så lave som muligt, så alle har mulighed for at deltage. Gruppekassen hjælper også til ved større lejre og arrangementer, når det er muligt.
Uniform og personligt udstyr sørger man selv for – ligesom ved andre fritidsaktiviteter. Udstyr kan bestilles gennem enhedslederen eller direkte hos Spejder Sport på www.55nord.dk.
Hos Bruddal Gruppe får børn og unge ikke blot spejderfærdigheder med hjem, men også oplevelser, ansvar, venskaber og minder for livet.

