KFUM-Spejderne i Danmark er et spejderkorps. Vi er tilknyttet den internationale spejderorganisation - The World Organization of The Scout Movement (www.scout.org)
Vi har ca. 24.000 medlemmer i hele Danmark. De fleste af dem er børn og unge, og en mindre del er voksne ledere.
KFUM-Spejderne i Danmark er et folkekirkeligt arbejde, hvis formål er at lade børn og unge møde det kristne evangelium og i overensstemmelse med den internationale spejderbevægelses idé at oplære til selvstændighed, medansvar, demokratisk livsholdning og mellemfolkelig forståelse.
Bærende principper
KFUM-Spejderne er medlem af verdensspejderbevægelsen (WOSM, www.scout.org) og arbejder derfor ud fra følgende grundprincipper:
Pligten mod Gud
Tilslutning til åndelige principper, loyalitet mod den religion, som udtrykker dem og accept af andre pligter, der hænger sammen med de åndelige principper.
Pligten mod andre
Loyalitet mod ens land og i harmoni med det at fremme lokal, national og international fred, forståelse og samarbejde. Deltagelse i samfundets udvikling med anerkendelse af og respekt for sine medmenneskers værdighed og for naturen.
Pligten mod sig selv
Ansvar for ens egen udvikling. |