Medmindre andet er oplyst,
foregår alle møder og arrangementer ved Spejderhytten.
Hytten Lundøvej 108 B i Højslev Kirkeby ligger på en fantastisk 2 ha
stor naturgrund. Her har vi haft til huse siden 2002, i en dejlig
110 kvadratmeter stor træhytte.
I hytten er der køkken, fællesrum, toilet og hems. Der er indlagt
vand, varme og el.
Der er ingen telefon i spejderhytten, så derfor sker telefoniske
henvendelser udenfor mødet til barnets enhedsleder eller
gruppelederen. Alle ledere har dog mobil telefon og skulle der opstå
behov for at kontakte forældrene under møderne, vil dette ske.
Hytten er ikke til udlejning og bruges kun til spejderarbejde og
pr-arbejde. Vi bor tæt ved vandet ved Bådsgårds Vig, hvilket af og
til bliver udnyttet.
I det hele taget er vi i videst muligt omfang altid ude til vores
spejdermøder. Derfor er det en stor hjælp for lederne at børnene er
klædt på efter det.
Ved hytten har vi også to redskabsskure, to sheltere og en
fantastisk stor og flot ny bålhytte med plads til os alle.